“Pige i tyverne” af Sophie Kinsella

Pige i Tyverne af Sophie Kinsella

Pige i Tyverne af Sophie Kinsella

Bogbillen giver “Pige i tyverne” af Sophie Kinsella 6 ud af 6 bogbiller
Du kan låne bogen her

Du kan købe bogen her

Efterårsferien nærmer sig – og hvis du lyst til at læse en hjertevarm, livsbekræftende og ikke mindst morsom bog? Så kan jeg varmt anbefale Sophie Kinsellas: “Pige i tyverne”.

Har du set min halskæde?

Hovedpersonen i bogen er Lara, som ihærdigt forsøger at få en karriere som selvstændig, men det kniber med successen.  Laras grandtante; Sadie er død. Under begravelsen går det op for Lara, at hun ikke kendte grandtanten, ja hun kan knapt nok huske, om hun har set hende eller besøgt hende før.  Så begynder Lara at høre stemmer, ja nærmere bestemt en piges stemme, som myndigt spørger om, Lara har set hendes halskæde. Det går op for Lara, at det er hendes grandtantes genfærd, som ikke kan få ro, får hun har fået sin halskæde tilbage. “Stop begravelsen – min tante er blevet myrdet”; råber Lara desperat – og sætter derefter en lavine af begivenheder i gang, som hun slet ikke har styr over.

Bog med budskab

Bogen er supergod, da den både er finurlig, morsom og har et budskab; den sætter nemlig spørgsmåltegn ved måden, vi betragter og behandler vores ældre på. Husk på, den svage, ældre person, du ser, var også ung engang – og havde drømme og håb. Bogens forfatter; Sophie Kinsella er simpelthen “the princess of chick lit” – og skriver nogle af de bedste bøger inden for genren. Hvis du ikke har prøvet at læse bøger i chick-lit-genren, så start med Pige i tyverne. Læn dig tilbage og nyd den med god samvittighed.

Sophie Kinsella fortæller om hendes bog: Pige i Tyverne på YouTube

Lyst til at læse mere om tyverne: Læs Bogbillens boganmeldelse af Giganternes Fald af Ken Follett.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *