Tre Hundes Nat af Elsebeth Egholm

Tre hundes nat af Elsebeth Egholm

 

Læs bogen Tre Hundes Nat

Tre Hundes Nat af Elsebeth Egholm

 

Bogbillen giver ”Tre Hundes Nat” 4 ud af 6 Bogbiller

 

Lån bogen her

Køb bogen her

 

 

 

Jeg har downloadet ”Tre Hundes Nat” af Elsebeth Egholm gratis på www.dr.dk som podcast – og da jeg tidligere havde læst hendes bøger med journalisten Dicte Svendsen som hovedperson, glædede jeg mig til at høre hendes seneste udgivelse.  I starten var jeg dog lidt småforvirret, for Dicte Svendsen dukkede aldrig op – for det viste sig, at Elsebeth Egholm i denne roman introducerer en ny hovedperson, et nyt persongalleri og et nyt sted (Grenå).  Jeg besluttede mig for at udvise et åbent sind og lytte videre til bogen. Og det var godt, jeg gjorde det.

Ny hovedperson og nyt persongalleri

Det er en udmærket krimi med et lidt utraditionelt og anderledes persongalleri. Hovedpersonen er Peter A. Boutrup – Dicte Svendsens bortadopterede og drabsdømte søn, hvis fortid, som han ihærdigt forsøger at ligge bag sig, stadig hjemsøger ham.  Desuden følger vi Mark Bille Hansen; leder hos Østjyllands Politi i Grenå, som har alvorlige helbredsproblemer – og den skarpe  Anna Bagger hos Århus Politi, som Mark har haft et forhold til.

Hjemsøges af fortiden

Nytårsmorgen finder Peter A. Boutrup en tidligere kriminel bekendt skudt og dræbt.  Ved samme lejlighed møder  han  indadvendte Felix, som han lidt efter lidt får
kontakt til. Sammen forsøger de at klarlægge, hvorfor Felix skulle lide et ufatteligt, ubærligt tab – og det får dem på sporet af en værdifuld last på et skib, der er sænket et hemmeligt sted i Kattegat. Men der er skruppelløse personer, der også leder efter samme skib. De vil gøre alt for at forhindre, at Peter og Felix ikke finder skibet – og opklarer mysteriet fra Felix’ fortid.

Bortførelse, vold, tortur og dyremishandling

Som jeg nævnte før, er Tre Hundes Nat en god og spændende krimi, som holder mig fanget. MEN – jeg synes, at der er for meget vold, tortur og mishandling af den helt grove karakter i bogen. Under flere passager i bogen følte jeg direkte afsky. Efter min mening kunne forfatteren i stedet beskrevet volden mere underforstået og indirekte. Nogen gange er det, man forestiller sig, der foregår bag den lukkede dør, mere rædselsvækkende – end en barsk direkte beskrivelse.

God krimi med en melankolsk stemning

Men så sagt så er ”Tre Hundes Nat” en rigtig god krimi med et flydende og godt sprog. Forfatteren bruger den isende kulde og snevejr til at beskrive stemningen i personernes sind. En melankolsk, vintertrist stemning –rigtigt flot. Dog synes jeg bogen slutter lidt brat, men det er kun småting. Så hvis du kan tåle de ovennævnte beskrivelser af vold etc., så jeg kan anbefale dig at læse ”Tre Hundes Nat”.

Læs Bogbillens anmeldelse af Journal nr. 64 af Jussi Adler Olsen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *