Journal nr. 64 af Jussi Adler Olsen

Boganmeldelse af Jussi Adler Olsens bog; Journal nr. 64Journal nr. 64 er en del af en serie, hvor den ret utraditionelle og absolut ikke særlig autoritetstro vicepolitikommissær Carl Mørck står for opklaringen af diverse mordmysterier. Bøgerne kan sagtens læses hver for sig – og du behøver ikke begynde med bog nr. 1.  Serien består desuden af Kvinden i buret, Fasandræberne, Flaskepost fra P og Journal nr. 64.

Flere forsvinder sporløst

Netes verden styrter i grus, da hun bliver genkendt som Sprogø-pige af en af hendes tidligere plageånder. Netes mand – den kendte læge dr. Rosen – kan ikke acceptere Netes fortid og erklærer, at han vil skilles. Nete ser ikke anden udvej end at tage meget drastiske midler i brug. Så er historien i gang – vi følger det nutidige opklaringsarbejde – med flash backs til fortiden. Flere mennesker, som har kendt Nete, forsvinder sporløst, og det er Carl Mørcks opgave at finde hoved og hale i den meget komplicerede sag – for hvem er offer, og hvem er bøddel?

Fantastisk persongalleri

Bogens persongalleri er fantastisk og består af den meget selvstændige Carl Mørck, som har så mange skeletter i skabet, at de rasler højlydt. Carls ene assistent Assad – er den mystiske fremmede, som måske eller måske ikke har forbindelser til PET. Carls anden assistent; den småskizofrene Rose, som fra tid til anden dukker op som sit alter ego; Yrsa. Jeg elsker simpelthen disse personer, som er så godt beskrevet, at man kan se dem for sig. Det er dejligt befriende, at de ikke er helt normale, men har deres egen karakter og personlighed.

Misbrug, tvang og svigt.

Baggrundshistorien for Journal nr. 64 er barsk og autentisk – og handler til dels om misbrug, tvang og svigt på den lille isoleriede ø; Sprogø, hvortil utilpassede danske kvinder blev deporteret. Det sætter tanker i gang hos mig, om at vi ikke, engang i Danmark, kan sige os fri for at behandle anderledes mennesker på en nedværdigende og forkastelig måde. Turen over Storebæltsbroen vil ihvertfald for mit vedkommende aldrig blive den samme – når jeg passerer Sprogø og ser de gule bygninger, hvor så mange unge kvinder gik en barsk skæbne i møde.

Sarkastisk og humoristisk tone.

Jeg synes, at Journal nr. 64 om Carl Mørck er suveræn god – dels på de sideløbende historierne og det gode plot og ikke mindst på grund af sproget, som har en sarkastisk og humoristisk tone, som på intet tidspunkt tager overhånd og bliver plat. Jeg tog mig selv i flere gange at sidde og smågrine af personernes meningsudvekslinger. Det er skønt både at læse en spændende bog med et godt og humoristisk sprog, som også fanger mig og gør det svært for mig at ligge bogen fra mig.

5 ud af 6 bogbiller

Journal nr. 64 får derfor 5 ud af 6 bogbiller. Og samtidig kan jeg anbefale at læse de øvrige bøger i serien.

 

 

One Comment

on “Journal nr. 64 af Jussi Adler Olsen
One Comment on “Journal nr. 64 af Jussi Adler Olsen
  1. Pingback: Tre Hundes Nat af Elsebeth Egholm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *